Diskvalificeret: Nægtede at acceptere straf for langsomt spil!

En pudsig regelepisode udspandt sig i fredagens anden runde af den nylige Amundi Evian Championship i Frankrig på LPGA Touren.
Spanske Carlota Ciganda blev idømt to strafslag for langsomt spil på det 9. hul (hendes sidste hul). Hun skrev imidlertid ikke de to strafslag på scorekortet, og da hun indleverede scorekortet fik hun at vide, at hun ville blive diskvalificeret, hvis ikke hun skrev de to strafslag på.
Hun forlod dog området uden at rette scorekortet og blev derfor diskvalificeret (Regel 3.3b(3))!
Med de to strafslag ville hun være endt ét slag uden for cut-grænsen, hvorfor det som sådan ikke fik den store betydning.
-> Læs mere på dette link (engelsk).
Ciganda har vundet to gange på LPGA, seks gange på LET og spillet Solheim Cup for Europa de seneste fem gange i træk siden 2013.
Ciganda har tidligere fået straf for langsomt spil, nemlig i 2021 Bank of Hope LPGA Match Play event, hvor hun troede, at hun havde vundet sin match på 18. hul, men i stedet (pga. straffen) endte med at tabe den!
/Brian