Golf er SÅ let!

Hej alle.

Jeg synes lige, at I skulle se denne video, som i al sin enkelhed viser, hvor let golf er. Spilleren i videoen er Sungjae Im og turneringen var Shriners Children’s Open i oktober 2022:

1) Sådan spiller man golf!

Så hvis du er i tvivl, så er dette (en af!) måderne at spille golf på:

  1. Slå et skævt slag.
  2. Drop fri uden straf fra en asfalt-sti*.
  3. Fra et halvdårligt leje slår du den ind til 5 cm fra pinden!

2) Nærmere om proceduren/reglerne.

Bemærk, at proceduren efter Regel 16.1b (“Unormale baneforhold”) er denne:

  1. Find ud af, hvilket slag du ville have slået, hvis ikke stien havde været der.
  2. Find det nærmeste sted, ikke nærmere hullet, hvorfra du kan slå dette slag uden at være generet af stien (dvs. find det nærmeste punkt for fuld lempelse, som ikke er nærmere hullet).
  3. Drop inden for én køllelængde af dette punkt, ikke nærmere hullet.

Sundae Im måtte godt have flyttet nogle af klipperne omkring bolden inden slaget, hvis han havde villet, forudsat at de ikke var “solidt fæstnet i jorden” (dvs. at de ikke let kunne løftes) – jfr. Definitionen af “Løse naturgenstande” og Regel 15.1a.

Golf er let!

/Brian