Bold endte i skraldespand…!

Hej alle.
Jeg synes lige I skulle se og høre om denne meget pudsige episode, som udspandt sig sidste år (2022) i Waste Management Phoenix Open.
1) Video.
Hayden Buckley slog et slag fra et svært leje, og se så hvad der skete:
Ganske rigtigt: Bolden endte i en skraldespand!
2) Hvad nu, lille du?
Hvad siger reglerne til dette?
Buckley måtte gerne spille bolden, som den lå, uden straf, men det gad han naturligvis ikke. Så vidt vides var skraldespanden en flytbar forhindring og derfor er vi inde i Regel 15.2a(2), der bestemmer, at man så skal… :
- … finde det punkt direkte under, hvor bolden ligger i den flytbare forhindring, og…
- … droppe en bold inden for én køllelængde af dette punkt, ikke nærmere hullet.
Og det var lige præcis hvad Buckley gjorde, under instruks/overvågning af en regel official.
Som det bliver anført i et indlæg på Twitter så er det i øvrigt pudsigt/passende, at denne episode skulle udspille sig netop i “Waste Management Phoenix Open”…!
/Brian