Phil Mickelsons “uheld” i London

Phil Mickelsons skifte til LIV golf har jo som bekendt været meget i fokus, men i juli var der også et andet fokus, da han spillede LIV Golf turneringen på Centurion Golf Club i London.
Se video af episoden nedenfor:
I anden runde endte Mickelsons bold således lige akkurat in bounds men op og ned ad et metalhegn som markerede out of bounds. På hegnet var der nogle træbjælker som stivere mv. Mickelson spurgte om han måtte droppe fri uden straf fra hegnet. Svaret var et klart ”nej”. Et out of bounds hegn er ikke at betragte som en ”forhindring”, så derfor må man ikke droppe fri fra det uden straf, heller ikke selvom ens sving er generet af det.
Eftersom det ikke var realistisk at spille bolden, som den lå, gik han i stedet frem efter uspillelig-bold-reglen med ét strafslag og droppede inden for to køllelængder, ikke nærmere hullet.
/Brian